Film

1:1 – En til en (2006)

Skrevet den 09. september 2011 i Done, Spillefilm

Se hele filmen på MUBI (altså lige om lidt, sagde optimisten)

Synopsis

Fredag nat i en københavnsk forstad overfaldes 19-årige Per brutalt og indlægges på intensiv i koma. Hans mor, Søs, kæmper med følelsen af at bære en del af ansvaret for Pers tilstand, ved måske alt for længe at have insisteret på at blive boende i et kvarter, de fleste danskere for længst er flyttet fra.

Nu svæver hendes søn mellem liv og død, men i aviserne er han blot endnu en overskrift om volden i ghettoerne. Mie, Pers lillesøster på 16, søger trøst hos sin kæreste, Shadi, hvis forældre kommer fra Palæstina.

Men Shadi har svært ved at trøste hende, for samme nat ser han sin storebror, der er tidligere straffet, på badeværelset i færd med at vaske blod af sit tøj.
Shadis storebror nægter at have noget at gøre med overfaldet, og Shadi siger ingenting, mens tvivlen i ham vokser….

Om arbejdet med 1:1

1:1 er lavet med kun ganske få professionelle skuespillere. Det var et helt bevidst valg fra min side. Jeg havde lyst til at involvere unge, der selv lever liv som ligner det filmen beskriver. Det var rigtig svært at få kontakt. Mange hader journalister, mange har en dyb mistillid til alt hvad der ligner medier. Jeg måtte igen og igen forklare, at filmen ikke handlede om integrafuckingtion, men om frygten for at miste. Det hjalp. Jeg støvede omkring i ungdomsklubber, talte med mange, mange, hørte deres historier og indsamlede en flok der havde lyst til at prøve at spille med. Jeg lavede improviserede situationer, der mindede om dem filmen indeholder, testede forskellige sammensætninger og fandt til sidst – synes jeg – de aller dygtigste.

Med rygstød i stor professionalisme og generøsitet fra især Annette Støvelbæk og Helle Hertz, som skulle spille sammen med de unge, blev det en fantastisk oplevelse at lave filmen.

Den havde premiere i februar 2006 – eksakt samtidigt med at Muhammed-krisen brød løs. Mærkelig og overrumplende timing. Jeg skrev kort efter en kronik – fuck kultur (pardon my french) – som blev bragt i Politiken og som ligger på bloggen.

Stills

Shadi (Muhammed Ali Bakier) og Mie (Joy Pedersen)

Fra arbejdet med 1:1

Berlinale - 1:1

På Berlin filmfestival med Muhammed