Nu forhandles der!

To uger er der gået, siden min Kronik i Politiken genoptog debatten om Danske spillefilms binding til biografdistribution og den gældende hold-back aftale på 4 måneder, som forhindrer mange film i at leve op til filmlovens ordlyd, om videst mulig adgang for publikum til dansk film. Nu forhandles der! Fantastisk.

DR nyheder og Politiken skriver i dag følgende: “…nu sker der også noget på den konstruktive front. Aftalen om hold back forhandles på plads mellem Danske Biografer og Foreningen af Filmudlejere i Danmark (Fafid), og de barsler nu med en ny aftale”.

Artiklerne omtaler den hidtidige debat som mudderkastning. Det ordbrug beklager jeg virkelig, for jeg gik ind i debatten for at rejse en vigtig og akut  problemstilling, nemlig hvordan vi sammen i 2011 og fremadrettet finder vejene til publikum for alle danske spillefilm.

Kim Pedersen citeres i begge artikler for følgende: “Jeg kunne godt tænke mig, at instruktørerne så lidt indad. En film som Christoffer Boes “Beast” er jo kun interessant for Christoffer Boes nærmeste familie, mener Kim Pedersen.”.

Men “Beast” er en af de mest velanmeldte danske spillefilm dette år. Man må spørge om Kim Pedersen underkender den filmfaglige vurdering anmelderne repræsenterer? Og vigtigheden af, at vi – filmskaberne såvel som publikum – til stadighed udfordrer os selv kunstnerisk? Og om der ikke i lige så høj grad må ses med selvkritiske briller på markedsføringen? “Beast” var desuden ude i blot 3 kopier.

Michael Fleischer, formand for FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) og direktør på SF film, udtaler, at den gældende hold-backaftale (trods det, at der nu ses venligt på en genforhandling) passer godt til 99% af alle film. Men ifølge beregninger udført af Producentforeningen og baseret på 6 repræsentative danske spillefilm, er 97% af billetterne solgt allerede efter 2 måneder, så et hold-back på fire måneder kan vel næppe være en god aftale for 99% af filmene.

Det er mit håb, at de forhandlinger der nu gennemføres, fastholder princippet om både-og frem for enten-eller, og at de mindre brede film ikke forvises til VOD. Det ville være synd for biograferne og for fastholdelsen af det publikum, der nyder at se filmene der. Jeg håber at parterne vælger det enkleste og det mest indlysende: at alle danske spillefilm slippes i det øjeblik de ikke længere sælger billetter i biografen, dog senest efter 4 måneder. Det giver fortsat biograferne mulighed for at høste maksimale indtægter, så længe det lader sig gøre. Og det er langt enklere administrativt, end at skulle vurdere hver enkelt film, med stor risiko for fejlvurdering.

Tilbage står, hvor vi så gør filmene tilgængelige på VOD. For det er, ganske rigtigt, et problem branchen fortsat skal løse. De VOD sites der eksisterer nu er for små og for lidt synlige for publikum. Mange aner ganske enkelt ikke, hvor de skal lede. Skal “Filmstriben” (Det Danske Filminstuts VOD portal) forbedres og udvides, eller vil branchen samle kræfterne om et synligt, markedsført, kommunikeret og lovligt VOD site for Danske Film? Vi skal formulere ideerne nu, mens vi venter på udfaldet af de forhandlinger, der nu foregår.

Skriv et svar