Viden om hvad der er muligt…

Denne besked har undret mig siden engang for et år siden, da det gik op for mig at alle mine spillefilm ligger på MUBI. De vil gerne sælge dem, men man kan ikke få lov til at købe! Que? Det er mig komplet umuligt at forstå, at en blødende dansk filmbranche har råd til at lade hånt om mulige indtægter fra et site som MUBI, med en medlemsskare på 3 millioner filmelskere verden over. Men en ting er indtægter. En anden er kontakt. Med den praksis der fortsat gælder, når det angår distribution af danske film, forholdes jeg adgangen til og muligheden for at vedligeholde kontakten til den skare af mennesker, der holder af det jeg laver. Også i udlandet. Hvorfor takker vi ikke med kyshånd enhver der henvender sig og gerne vil sælge det vi laver?

Det er noget med rettigheder. Om dem har jeg jo overladt til producenten i tillid til at han var den bedste til at lave de aftaler, der kunne sikre filmenes maksimale udbredelse til publikum og dermed også største indtægt, så arbejdet kunne fortsættes. Så i første omgang må spørgsmålet søges besvaret der. Men samtalen må føres bredt og åbent af alle aktører. Også distributører, biografejere og publikum.

“Viden om hvad der er muligt er begyndelsen på succes”, sagde en egyptisk mand på TV i går, om chancerne for hans spæde demokrati’s overlevelse. I den danske filmbranche har viden om, hvad der er muligt indtil videre skabt bagstræberisk klamren sig til en forestilling om at mulighederne sikkert forsvinder, hvis man ignorerer dem længe nok.

Jeg har skrevet en kronik i morgendagens Politken. Jeg opmuntrer til optimisme og fremsyn frem for konservatisme og konformitet. Jeg ser frem til debat.

 

2 Comments

  1. Frederik Meldal Nørgaard
    23. november 2011

    “Roads? Where we’re going, we don’t need roads.”

    Kære Annette,
    Tak fordi du tager debatten. Jeg ser skam heller ingen grund til andet end optimisme og fremsyn. Vi befinder os bare i et vacuum, hvor reaktionære kræfter forsøger at holde fast i “de gode gamle dage”. Det er dog kun et spørgsmål om tid før de må give slip.

    Lige om lidt vil du nemlig ikke være nød til at sælge distributionsrettighederne til dit værk/film, for at få den produceret. Lige om lidt vil du selv producere og distribuere den. Ja det vil på kortsigt betyde en begrænset biolancering af danske film, men på lang sigt vil alle biografer være digitale og online baserede hvor filmene oploades og afspilles direkte fra biografens server.

    Biograferne vil dog ikke have samme betydning for en films lancering, da vi gennem VOD kan nå ud til hele verden og til med til en lavere pris. Du vil kunne sælge din film til 5 kroner per download, og stadig tjene flere penge ind end du gør nu hvor den skal igennem hele distributionsmaskineriet.

    Du vil ovenikøbet kunne finansiere filmen gennem DFI uden et tilsagn fra en distributør med en minimumsgaranti. Første skridt er dog at DFI langsomt begynder at indse at tiden for store forkromede produktions- og distributionsselskaber er ved at udfase, og i stedet bliver afløst af mindre projekt orienterede produktionsenheder. Og derfor må/kan/skal være i stand til at bevilge støtte midler direkte til produceren/instruktøren.

    Pos vibes herfra. Håber din kronik giver genlyd!!

  2. Annette K Olesen
    23. november 2011

    Tak for kommentar, Frederik. Dejligt med support!

    Det er ikke til at vide præcist hvordan filmene fremover skal finansieres ej heller hvor meget de skal koste at downloade. Jeg tror vi skal gå ind i mange dørkarme før vi finder balancen – sådan må det være, men guleroden er til at få øje på: kontakt med publikum og øgede indtægter. MUBI har en pris på ca. 30 kroner hvis man ser en enkelt film, men man kan også betale 99 kr. om måneden for at få ubegrænset adgang. Det virker umiddelbart rimeligt og overkommeligt, men jeg ved jo ikke, hvor stor en del af de indtægter der ryger tilbage til producenten (og instruktøren, hvis denne er medinvestor).

    Jeg tror fortsat at det vil være sådan, at langt de fleste filminstruktører har brug for at alliere sig med dygtige kommunikatorer. Vi er et blufærdigt folkefærd (det er derfor vi opholder os BAG kameraet ;-)). Og jeg tror fortsat at film skal KUNNE ses i biografen. Jeg elsker det selv! Men det giver ingen mening at de ikke også skal kunne ses elsewhere.

    Langt de fleste producenter jeg har talt med insisterer fortsat på at de ikke kan rejse budgettet uden en mg. Jeg forstår det ikke. Jeg må prøve at forstå det! Men ja, det er allerede muligt at få støtte på DFI uden en producent, helt frem til ansøgningen om produktions-støtte. Det er blot de færreste der ved det!

    Bland dig endeligt i debatten også på Politiken lige nu. Folk skal forstå, at det faktisk er deres skattemidler jeg forsvarer. Adgangen til film, de gerne vil se også selvom det muligvis ikke lige er mine ;-)

Skriv et svar