Svar til Børsen

Wow – har jeg fået så bred en bag?

Fejltagelser om filmstøtte

Børsen tager fejl i sine opgørelser af filmstøtten. Man burde i stedet interessere sig for udviklingen i branchen. Den er i opbrud.

AF ANNETTE K. OLESEN, filminstruktør

»Smalle instruktører sætter sig på filmstøtten« var overskriften i Børsen, der fik mig ud på badevægten for at undersøge, om det virkelig kunne passe. Moi?

Det er bestemt vigtigt at stille det (selv-)kritiske blik skarpt på, hvordan støtten på Det Danske Filminstitut (DFI) forvaltes og fordeles.

Men Børsens artikel formidler et billede af, at jeg som filminstruktør personligt beriger mig på skatteborgernes bekostning. Jeg skal således i perioden 2002-2009 have modtaget 20 mio. kr.

Gid det var så vel. Langt de fleste danske filminstruktører og deriblandt undertegnede, ansættes af produktionsselskabet, der modtager og forvalter de midler, DFI udbetaler i støtte.

Så nej, jeg har ikke personligt modtaget hverken 20 mio. kr. eller ifølge artiklen: 141 kr. pr. solgt billet. Men det ser da fantasmatisk ud! Og desværre er hverken tal eller udregning korrekte.

Børsen oplyser, at jeg for pengene har kvitteret med 148.343 solgte billetter. »Små ulykker«, som havde premiere i februar 2002, tæller måske ikke med, da den er støttet før 2002, tænkte jeg og regnede igen. Men billettallet for filmene »Forbrydelser«, »1:1« og »Lille soldat« er ifølge DFI 169.082. Godt 20.000 flere end oplyst. Hermed er støtten pr. billet nede på 118 kr.

Men tilbage til essensen: Har jeg da slet ikke nogen skyld, når mine film (og ikke jeg) modtager 118 kr. (og ikke 141) pr. solgt billet? Jeg udskyder svaret, for regnskabet er fortsat ufuldstændigt.

Branding af Danmark

Jeg er naturligvis i høj grad medansvarlig for, hvorledes pengene forvaltes. Og jeg har hver gang leveret det aftalte. Fire film, der ydermere alle har repræsenteret Danmark ved en af verdens mest prestigefyldte filmfestivaler – filmfestivalen i Berlin. I alt er mine film solgt til 30 lande for et samlet beløb på 8.744.508 kr.

Der er mange teorier om, hvordan man værdisætter dansk tilstedeværelse ved internationale begivenheder som OL, Verdensudstillinger og de store filmfestivaler. Men ingen med forstand på branding, vil benægte, at det har en positiv økonomisk afsmitning.

Javel, flot og elitært, kan man så tænke. Men hvad med det danske publikum? Børsen medregner udelukkende de billetter, der sælges i biografen. Man overser, at dele af budgettet til en dansk spillefilm stort set altid rejses hos en af landets public-service tv-stationer, hvorved de sikrer sig tv-premieren på filmen.

Da »Forbrydelser« havde tv-premiere på DR, blev den set af 639.000 mennesker. Samlet har den rundet et seertal på 1.086.000. Alle disse danskere har altså via deres licens betalt for og fået leveret en vare fra DFI, DR og undertegnede direkte ind i dagligstuen. At de ikke regnes for lige så værdifuldt et publikum som biografgængerne, grænser til arrogance. Det er i hvert fald ualmindeligt uoplyst. Og uoplysende.

Hvis Børsen havde fulgt debatten i filmbranchen, havde man opdaget, at bølgerne går højt. De senere år har biografer typisk taget danske film af plakaten efter et par uger, hvis ikke salene var fyldt, og vej-selv-slikket solgt. Det er de i deres gode ret til. Det er jo en forretning.

Men biograferne har samtidig nydt godt af eksklusive rettigheder i form af »hold-back« på 6 måneder, der har forhindret producenterne i simultant at sælge filmene ad andre veje, mens de stadig var »varme« og nød omtale i pressen.

Kunne man så ikke bare lade være med at give disse film til biograferne?

Jo, Men produktionsstøtte til en konsulent-støttet spillefilm på DFI er netop betinget af en aftale om biografdistribution.

Nye distributionskanaler

Biograferne har med andre ord lukreret på en eksklusiv aftale, som traditionelt var forbundet med forventning om, at de kvitterede ved en udvidet margin til mindre kommercielle danske film. Den margin er for længst ignoreret.

Vi er mange i filmbranchen, der længe har ønsket en skilsmisse fra den ordning, fordi den snarere har forholdt os adgangen til publikum end formidlet den.

Heldigvis tvinges tænkningen i distribution nu over i andre baner. View on demand. Direkte distribution til fladskærme og computere. Branchen er omsider ved at vågne, og omstille sig til nye tider.

Film er én af de få kunstarter, hvor alle danskere i løbet af året har glæde af den offentlige støtte. Det til trods for, at formålet med støtten er at realisere det, der ikke kan lade sig gøre på markedsvilkår.

Ja, De læste rigtigt: Det Danske Filminstitut er ikke en erhvervsstøtteordning, men en kunststøtteordning. Så at diskutere støtteordningen på gængse markedsvilkår, er i sit udgangspunkt absurd.

Debatten må føres på baggrund af færre regnefejl og større viden. Om DFI’s formålsparagraf. Om forskellen på konsulentordningen og markedsordningen. Og om filmenes liv.

For langt størstedelen af publikum til danske film findes uden for biografen. Det ses, når jeg afslutningsvist opsummerer.

Børsen oplyser at jeg har modtaget 20 mio. og solgt 148.343 billetter. Men de faktiske tal inklusive »Små ulykker« er:

Offentlig støtte (DFI og licens): 29,25 mio. kr.

Dansk publikum (biograf og tv): 2.121.723.

Gennemsnit pr. billet offentlig støtte: kr. 14,00

DVD-salg Danmark (leje ikke inkl.): 72.107 stk.

Udlandssalg: kr. 8.744.508.

Støtte pr. publikum: Prøv selv.

Fremtidigt salg på digitale platforme: Hvem ved? For de lever jo videre, filmene.

Om disse nu korrigerede tal gør mig »dyr«, »smal« eller bredbaget nok til at »sidde« på støtten, må læseren og i sidste ende politikerne afgøre. Jeg skyldte at svare og hopper nu af badevægten et øjeblik.

Tak for ordet.

En kommentar

  1. SkjultReklame.dk
    2. februar 2012

    Vi tager udfordringen op med din udregning, på baggrund af vores formel til udregning af værdien af product placement…

    Først trækker vi (salg til udlandet) kr. 8.744.058 fra (total filmstøtte) kr. 29.250.000 = resultat kr. 20.505.942

    Derefter ganger vi antallet af DVD-salg med 2,5 (1 biografbillet = 1 visning, et DVD-salg = 2,5 visninger) og får 180.268 + 2.121.723 = 2.301.990 visninger.

    Når vi så dividerer kr. 20.505.942 med 2.301.723 visninger, får vi hvad der svarer til kr. 8,91 i støtte pr. publikum – og hertil er ikke medregnet de visninger fremtiden bringer.

    Så nej Annette, du er ikke bred om bagen..!

    Og så vi vi lige slå et slag for vores egen filmstøtte…

    SkjultReklame.dk har udviklet et koncept der tilbyder filmstøtte via crowdfunding og product placement.

    Der er åbent for fri upload til alle producenter med projekter indenfor film, TV og musikvideoer på http://pengetilfilm.com, der er vores non-profit organisation.

    Publikum gøres til ekspertpanel, hvilket giver incitament for product placement fra erhvervslivets side.

    SkjultReklame.dks målsætning er at være den skarpeste kniv i skuffen, når det handler om product placement – for producenter, publikum og erhvervslivet.

Skriv et svar